Piet Hein designermøbler
|

(1905-96) |
|
Piet Hein havde et omtumlet
uddannelsesforløb, som både indebar ophold ved
kunstakademiet i Sverige samt studier i fysik ved Niels
Bohr instituttet. Hans karriere blev ikke mindre
interessant, og han kunne kalde sig både opfinder,
samfundsdebattør og designer. Karrieren indebar også et
forfatterskab, som i dag mest er kendt for hans "Gruk" - titlen
på en række digtsamlinger han begyndte på i 30’erne. |
Piet Hein og Superelipsen
I Piet Heins designkarriere er det
superellipsen, der står som det mest fremtrædende. Den
geometriske form var oprindeligt beregnet til en
rundkørsel til at løse trafikproblemerne i det indre
Stockholm, men senere blev superellipsen brugt i
designet på en lang række brugsgenstande, men mest kendt
er det ellipseformede bord, der også integrerer Piet
Heins stålspændben.
Bordet blev i 1964 produceret
første gang af Bruno Mathsson og senere (i 1968) overgik det
til Fritz Hansen. Piet Hein har vundet mange priser i
sit liv, bl.a. æresdoktor i 1972 ved Yale universitetet
i USA. |
|
 |
Karsten Andersen
|