Arne Jacobsen
(1902-1971)
 |
I 1927 blev Arne Jacobsen færdiguddannet
arkitekt ved Kunstakademiet i København, og allerede i
1929 kunne han fremvise fremtidens hus ved bygge og
boligudstillingen, og udmærkede sig herved som en af de
første til at følge den modernistiske tendens i Danmark. |
Jacobsen skulle vise sig at blive en af
de mest produktive arkitekter i Danmark i det 20.
århundrede og for blot at nævne nogle har han tegnet
bl.a. Bellavista i Klampenborg, Munkegårdsskolen i
Gentofte (1959), Rådhuset i både Rødovre (1956) og Århus
(1942) og ikke mindst Royal Hotel (1968).
En gennemgående tendens for Jacobsen var hans
totaldesign, han ikke blot tegnede bygningen, men designede også
alt inventaret på Royal Hotel gik det helt ned til bestikket.
De møbler Jacobsen designede faldt ikke i tråd
med snedkerhåndværket og han udstillede da også kun et år på
Snedkerlaugets møbeludstilling og fik her en blandet modtagelse.
Han var meget optaget af at formgive og udviklede hidtil ukendte
metoder til at bøje finér hvilket udmundede i hans kendte
stabelstole som Myren og 7'eren, der blev produceret af Fritz
Hansen.
Lænestolene Ægget og Svanen er andre eksempler
på hans nytænkende formgivning, disse er stadig meget
eftertragtet i dag, mens stole som Giraffen og Dråben, han
designede til Royal Hotel mest er kendt blandt samlere.
Hovedparten af de designede møbler han tegnede
produceres af Fritz Hansen,
mens de fleste lamper bliver produceret af Louis Poulsen.
Arne Jacobsen 100
år

|