Danske Møbelklassikere

Klassiske danske møbler - Guide til nye og brugte designmøbler samt deres designere

 

 

Poul Henningsen, PH

(1894-1967)

 

Poul Henningsen

Poul Henningsen, kendt som PH, blev født i 1864, som søn af kvinderettighedsforkæmperen og forfatteren Agnes Henningsen og ligeledes forfatter Carl Ewald. Som led i den kulturradikale opdragelse ville PH først være kunstner, men fandt så interesse i arkitekturen og påbegyndte arkitektstudiet i København i 1911 dog uden at fuldføre det.

 

Men den manglende uddannelse kom dog ikke til at påvirke hans senere karriere, han blev en ihærdig samfundskritiker, en provokatør som vægtede den seksuelle liberalisering, demokratiet ytringsfriheden og et socialt ansvar. Derudover begik han sig også som forfatter og arkitekt, men det han er mest kendt for i dag er hans lamper.

 

Hans interesse var for det elektriske og gennem ti år prøvede han sig frem med teoretiske betragtninger om en smuk og effektiv belysning, der ikke blændede. I 1925 kom han frem til en model med tre skærme som kom med på verdensudstillingen, hvor den fik en guldmedalje og hele verdens anerkendelse. Ud fra denne første model udarbejdede PH en hel serie i samarbejde med producenten Louis Poulsen.

 

Senere designede han koglelampen til Langeliniepavillionen, og pendler-lampen, som i dag hænger på en lang række offentlige institutioner. Han designede også mere alternative Bauhaus inspirerede møbler, som var sværere at afsætte som en række stole for V.A. Høffding og et jazz flygel for klaverfabrikanten Andreas Christensen. Men under udarbejdelsen af en mørklægningslampe til Tivoli i København blev han nødt til at flygte til København pga. en række kontroversielle tekster - bl.a. sangen "Man binder os på mund og hånd" sunget af Liva Weel – en åbenlys kritik af den tyske besættelsesmagt.

 

Senere kom han tilbage og fortsatte sit samarbejde med Tivoli og fortsatte utrætteligt livet igennem med at udvikle flere PH-lamper for Louis Poulsen. PH Lamper

 

 

PH Lampe