Danske Møbelklassikere - Designermøbler - Design møbler - Dansk møbeldesign
   
 

 

 

Hans J. Wegner møbler - Borde & Stole

  Wegner møbler - Borde og stole

(1914-2007)

 

Hans J. Wegner var den ubestridte mester i dansk stoledesign. Under en lang og produktiv levetid, designede han omkring 500 stole og en række borde, hvoraf en stor del nu er meget efterspurgte klassikere, som stadig er i produktion.

 

Wegner på Kunsthåndværkerskolen

Wegner blev uddannet som snedker i 1931, og begyndte på Kunsthåndværkerskolen i København i 1936. Her mødte han Børge Mogensen, og de to udviklede et både personligt og professionelt venskab. Wegner havde senere ved siden af sit designarbejde ansættelse som lærer ved Kunsthåndværkerskolens Møbelskole

Wegners professionel karriere

Wegner blev i 1940 ansat ved Arne Jacobsens og Erik Møllers tegnestue, hvor han bl.a. tegnede i møblerne til rådhuset i Århus. I 1949 etablerede han sin egen tegnestue. Wegner havde fokus på træets muligheder og kunne som håndværker udnytte træets muligheder længere end de fleste andre, og bibringe træet overraskende skulpturelle linjer i hans stole og borde. Wegners internationale gennembrud kom i 50'erne, hvor amerikanerne blev opmærksomme på hans møbler.

Wegner stole

Wegner er først og fremmest kendt for sine stole, som f.eks. Kinastolen fra 1944, Påfuglestolen fra 1947, Den Runde stol fra 1949, som blev verdensberømt da den blev brugt i en TV-debat 1960 i USA mellem Kennedy og Nixon, Y-stolen fra 1950, Jakkens Hvile fra 1953, Pøllestolen fra 1960 og Armstol fra 1965. Hans J. Wegners stole er blandt de fineste i verden. På samme tid, de er påvirket af Wegners opfattelse af stolen som et møbel, der er på din side og dermed på komfort og ergonomi stiller høje krav. Form og funktion i Wegners møbler ekstraordinært stort omfang på i en højere enhed.

 
  Wegners Y-stol - Wegner stole

Wegner Y-stol

 

Æresbevisninger

Wegner modtog sammen med den finske formgiver og billedhugger, Tapio Wirkkala som de første Lunningprisen i 1951. Og i 1997 modtog han den internationale Design Award, Osaka i Japan. Samme år blev han æresdoktor ved Royal College of Art i London.

Wegner på Tønder Museum

I Wegners fødeby Tønder i Sønderjylland er det gamle vandtårn blevet indrettet til Wegner-museum. På en gåtur op gennem vandtårnet præsenteres man på de enkelte etager for Wegners møbler.

 

 

 

 

Karsten Andersen