Danske Møbelklassikere - Designermøbler - Design møbler - Dansk møbeldesign
   
 

 

 

Arne Jacobsen møbler

 

(1902-1971)

 

I 1927 blev Arne Jacobsen færdiguddannet arkitekt ved Kunstakademiet i København, og allerede i 1929 kunne han fremvise fremtidens hus ved bygge og boligudstillingen, og udmærkede sig herved som en af de første til at følge den modernistiske tendens i Danmark.

En af det 20. århundredes mest produktive arkitekter

Jacobsen blev en af de mest produktive arkitekter i Danmark i det 20. århundrede og for blot at nævne nogle har han tegnet bl.a. Bellavista i Klampenborg, Munkegårdsskolen i Gentofte (1959), Rådhuset i både Rødovre (1956) og Århus (1942) og ikke mindst Royal Hotel (1968).

En gennemgående tendens for Jacobsen var hans totaldesign, han ikke blot tegnede bygningen, men designede også alt inventaret på Royal Hotel gik det helt ned til bestikket.

Opgør med Snedkerlauget

Møblerne, som Jacobsen designede, faldt ikke i tråd med snedkerhåndværket, og han udstillede da også kun et år på Snedkerlaugets møbeludstilling og fik her en blandet modtagelse. Han var meget optaget af at formgive og udviklede hidtil ukendte metoder til at bøje finér hvilket udmundede i hans kendte stabelstole som Myren og 7'eren, der blev produceret af Fritz Hansen.

Arne Jacobsens Ægget og Svanen

Lænestolene Ægget og Svanen er andre eksempler på hans nytænkende formgivning, disse er stadig meget eftertragtet i dag, mens stole som Giraffen og Dråben, han designede til Royal Hotel mest er kendt blandt samlere.

Hovedparten af de designede møbler han tegnede produceres af Fritz Hansen, mens de fleste lamper bliver produceret af Louis Poulsen.

 

Republic of Fritz Hansen har lavet en hjemmeside dedikeret til
Arne Jacobsens liv og virke: www.arne-jacobsen.com

 

 

 

 

Karsten Andersen